Haggards forfatterskab. 1891 - 1900.


 
 

17 1891

* Eric Brighteyes.

Dansk oversættelse:  Erik Ildøje,  1892. 
Svensk: Erik Ejegod  1917

Haggards forsøg på at skrive en islandsk saga. Foregår på Island og i England ca år 1000. 

En temmelig overfyldt saga, hvor to kvinder kæmper om den samme mand: den lyse og kærlige Gudruda og den mørke, onde Svanhild. Detter minder om plottet i Allan Quatermain. Som de fleste af  Haggards romaner (sml. Benita) slutter bogen, som en tragedie bør. Den smukke heltinde dør, dræbt af Eriks sværd, hvorpå Erik selv falder i et slag mod en stor overmagt træt af livet. Der er mange lån fra Sigurds Saga og de kendte temaer fra Wagner. 

Gudrun var blevet en mø fremfor alle møer, såre skøn at skue og yndig at høre. Hendes hår var gyldent som Eriks, og hun var hvidskindet som sneen på Hekla. Hun var høj, fyldig og tækkelig... Også Svanhild var meget fager, hun var slank, spæd af lemmer og mørk af lød...Hun havde et koldt hjerte og var såre magtsyg...

Erik dør ved at kaste sig i afgrunden med sin fjende i favnen: 

hen mod den dybe afgrund raver han...Nu står Ildøje ved den svimlende brink, og den synkende sols sidste stråler flammer om hans hoved. Med Gissur i favnen kaster han sig ud over brinken, og se: da forsvinder også solen. . Men Svanhild råber: "En herlig dåd, Erik, en hæderfuld død !".

Og da Gudrun er myrdet ved svig og trolddom: således døde Gudrun, Eriks brud og Asmunds datter og den fagreste kvinde, der nogensinde levede på Island.
 
 
 

Eric Brighteyes by H. Rider Haggard. Longmans, Green and Co. 1891.  With numerous illustrations by Lancelot Speed . 18 full-page illustrations + 33 woodcuts in text.  319 sider + 16 siders katalog.

 

http://www.gutenberg.net/etext01/ericb10.txt

handlingsreferat


 

18 1892

* NADA THE LILY 

Dansk oversættelse: Den Sorte Lilje, 1892. 
Svensk: Nada den fagra liljan  1894

En sidehistorie til Allan serien. 
Hovedpersonen er negerhøvdingen Umslopogaas, og der fortælles om hans ungdom, inden han efter grusomme kampe og efter at have mistet sin kone, den skønne Nada, Den sorte Lilje, slutter sig til Allan. 

men om Nada må dette igen siges, at ligesom Umslopogaas var den stærkeste og modigste af alle drenge, således var Nada den blideste og skønneste af alle piger. Hendes øjne var større og blidere, hendes hår længere og mindre tæt krøllet og hendes hud lysere end hos nogen anden mø af vort folk ... hun var skønnere end sin mor, skønnere end den skønneste kvinde, jeg nogen sinde har set.
Men som altid i disse ca. 60 romaner om den evigt tabte Lilje, må hun dø: 
Umslopogaas bøjede sit søndrede hoved og kyssede liljens lille hånd, derpå tog han den i sin, og således sad de til hendes død, han udenfor, hvilende sin ryg mod klippen, hun indenfor liggende på siden med armen strakt gennem hullet.
Den rigtige Lily døde i 1909 efter at være vendt tilbage fra Afrika. 
 
 

http://haggard.thefreelibrary.com/
http://www.gutenberg.net/etext98/ndlly10.txt


 

19 1893

* Montezuma's Daughter.

Dansk oversættelse: Montezumas Datter,  1893. 
Svensk: Montezumas dotter  1894

Den første af Haggards bøger der (delvis) foregår i det gamle Mellemamerika. 
Den anden var Den Gyldne Stad fra 1896. Denne kæmperoman foregår dels i England, dels i Spanien og mest i Mexico under erobringen af Aztekerriget. 

Historien er en afsindig indviklet historie over mange år om Thomas  Wingfield med aner i den spanske adel, hvis mor myrdes af en skummel spanier, som han så forfølger først til Spanien og siden til Mexiko. Her ægter Wingfield selve Montezumas datter, der imidlertid dør. Han får til sidst sin hævn og vender hjem til England, hvor hans barnekæreste har ventet, og alt ender i harmoni. Men igen følger Haggard sit standardskema med kærlighed, død og hævn.  Rammefortællingen om de to unge, der ikke må få hinanden, følger nogenlunde Haggards selvbiografi. Som i en ønskedrøm får helten her begge sine elskede, den jordbundne englænderinde og den eksotiske kvinde. Ved sin død glæder han sig over, at den slags problemer ikke forekommer i Himlen. Naturligvis hedder skønheden Lily: jeg tvivler på, om en engel kunne være blidere og skønnere end hun. Han elskes i en sand trekant af prinsesse Otomie, som han bliver gift med. Otomie får naturligvis en hel side: 
 

min sjæl blev blændet af hendes barbarisme, der gav hendes kvindelige ømhed ligesom en ny klangfarve, dyb og sælsom, en østerlandsk fylde, som vore velopdragne engelske kvinder fattes, og som på en gang fortryllede både fantasien og sanserne og gennem dem hjertet.   På en gang ren og lidenskabelig... med rige evner og dog ægte kvindelig, dristig som en mand og skøn som natten ... og dog var der det i hendes natur, som burde have holdt mig tilbage, hvis jeg havde kendt det; thi med al sin blidhed og skønhed og alle sine dyder, var hun dog i hjertet en vild, og så alvorlig hun end søgte at dæmpe det og skjule det, så mestrede hendes vilde natur hende dog stundom....
Den onde skurk holder ud til det sidste, men styrter dog til sidst i et krater ramt af vanvid.  Otomie dør og overlader sin elskede til Lilje-møen.
 
 

http://www.gutenberg.net/etext99/mzdtr10.txt

handlingsreferat


 

20 1894

* The People of the Mist.

Dansk oversættelse:  Taagefolket,  1895 (= Acas hævn) 
Svensk: Dimmornas folk 1894

Foregår i et mystisk, glemt land i det indre af Afrika. 

En falleret engelsk adelsmand og en skøn portugeserinde, som han redder ud af slavehandlerkløer, når frem til et ukendt folk, der antager hende for at være en gudinde. Til sidst får de hinanden og det fædrene gods med våbenskjoldet og devisen: for hjem, ægteskab og ære. 

en hvidklædt skikkelse bevogtet af flere mænd blev ført ind ... med hurtige, lette fjed skred hun frem i månelyset ... hun var meget høj, slank .. hun var lys af farve, men det var først, da hun så op og omkring sig, at Leonard skuede pigens ejendommelige skønhed, thi den lå i hendes øjnes glans...

http://www.gutenberg.net/etext04/plmst10.txt


 

21 1895

* HEART OF THE WORLD. 

Dansk oversættelse ”Den Gyldne Stad”. 1896 
Svensk: Aztekernas höfding 1895

Den anden af de to romaner, Haggard i 1893 og 95 lader foregå i Mellemamerika omkring Mayakulturen. 

Den dejlige indianerkvinde hedder her til overflod Maya, og hun fører heltene ind i en Gylden Stad med skjulte rigdomme og vild jalousi, der fører til drab på gudinden og  vandvid og død: 
helten: 

englænder, James Strickland: slank om hofterne.  skarpt skårne træk som en oltidsgud på en marmorvæg, øjne blå som havet, håret gult som en mimosablomst, hænderne lange og fine, dog med spor af hårdt arbejde.
heltinden: 
vel var hun indianer, men hendes hud var dog næsten hvid, og hendes mørke, bølgende hår hang i svære lokker ned til hendes knæ. Ansigtet var ovalt og havde fine træk, og under de hvælvede bryn strålede et par vidunderlige, mørkeblå øjne, medens den tynde hvide kjortel åbenbarede en rank og dog yndefuld figur.
Naturligvis skal hun pines og trues på enhver sadistisk vis, inden hun dør i vanvid.  Dog får hun sin forstand igen, lige inden hun dør, så hun ”med sine døende hænder” kan velsigne sin mand og stryge ham over kinden. 

Tauschnitz 1895

handlingsreferat


 

22 1895

* Joan Haste.

Dansk oversættelse:  Joan Haste,  1896. 
Ikke oversat til svensk.

Min engelske førsteudgave LONGMANS, GREEN, AND CO. 1895

Endnu en tragisk følgeton, der er blevet til en kæmpebog, om den ulykkelige og gæve pige, der efterstræbes af grumme mænd og til sidst dør en sørgelig død ved et uheld.Her bliver hun skudt af sin mand. 

Det mest interessante ved denne bog er, at det er den eneste af Haggards værker, der udsendes på dansk med alle de originale illustrationer i en kæmpebog i 1903. 

Joan kan minde lidt om Askepot: et mindetegn havde hun om sin moder: en lille gravhøj på  abbediets kirkegård ..

Og om pigen selv: 
skønt skæbnen havde givet hende et ringe lod, så ejede hun dog af naturen både en indre og en ydre skønhed, et skønt ansigt og en skøn skikkelse  ... og en mere end almindelig stor andel af den noble utilfredshed, uden hvilken intet menneskeligt væsen kan hæve sig op til åndelige eller timelige højder, men med hvilken ikke heller noget menneskeligt væsen kan føle sig lykkelig ..
 
 

handlingsreferat


 

23 1896

* The Wizard.

Dansk oversættelse:  Troldmanden ,  1898. 
Svensk: Undergören 1897

Afrikansk fantasi, også udgivet sammen med 26.
 
 

http://www.gutenberg.net/etext01/twzrd10.txt

handlingsreferat


 

Tauchnitz-udgaven (3191) fra 1897.


 

24 1898

* Dr. Therne.

Dansk oversættelse:  Dr. Therne,  1899 
Ikke oversat til svensk

Et eksempel på Haggards deltagelse i den sociale debat. Et varmt og kontroversielt indslag i debatten om vaccinationer. Bogen er fortalt i første person af dr. James Therne, der dog skriver under hemmeligt navn. Han er en skurk, der er modstander af vaccinationer og dette fører naturligvis til død og fordærv. han mister hustru og barn og slutter med at falde i afmagt: jeg faldt i afmagt, og medens jeg sank hen i bevidstløshed, lød der fra de tusinder, jeg havde forrådt, det rædselsfulde  håns- og harmskrig ... min historie er til ende, der er intet mere at fortælle. 
Han ofrer sin egen datter:  den jomfruelige martyr, der blev ofret på en falsk profets og en krysters alter. 
Hans kone er  en blåøjet og lyklokket nordamerikanerinde fra New York, og allerede et par sider inde i bogen er der et så strålende lys i hendes øjne, at han må give fortabt: vore øjne mødtes og fra det øjeblik stod det klart for os begge, at vi ikke ønskede at skilles mere.
 


 

http://www.gutenberg.net/etext04/drthr10.txt


 

25 1899

* Swallow, A Tale of the Great Trek.

Dansk oversættelse:  En ny Judith,  1899, Boernes Barn 1900.
Svensk: Svalan  1899

Eventyrlig fantasi fra Boertiden.

Swallow is a Dutch girl raised in South Africa among the Kaffirs. Lonely, she gazes from shore over the waves of a storm-tossed sea, and dreams of a brother entering her life . . . and soon finds herself face-to-face with a shipwrecked waif cast ashore by the storm.

Swallow grows to love the English boy Ralph Kenzie. He returns her love -- but must face the murderous Swart Piet, who is intent on taking Swallow for himself -- and equally set on bringing war to the region. Torn from Ralph's side, Swallow faces adventures of her own alongside Sihamba, the Kaffir witch-doctoress.

H. Rider Haggard Taagefolket combines romance and exotic adventure in this novel of the Voortrekkers of 1836.



     

Longmans, Green and Co., London, New York and Bombay, 1901. New Impression. 5th printing. Serien: The Silver Library.
348 s. + 4 s. reklamer for forlagets udgivelser. Indklæbede illustrationer af Kaurice Greiffenhagen.
Printed from American Plates of the Aberdeen University Press. Violet helshirting med guldtryk.

http://www.gutenberg.net/etext03/swllw10.txt


 

26 1900

* Black Heart and White Heart.

Dansk oversættelse:  Sort Hjerte og Hvidt Hjerte,  1900. 
Svensk: Svart och vit 1912

Udsendt sammen med The Wizard og Elissa. Den danske udgave indeholder kun Sort Hjerte .. og en Allan-novelle: En Løvekvartet. 

En lille barsk kærlighedshistorie, der foregår under Kong Cetywayo og derfor knytter sig til trilogien  Marie, Child of Storm og Finished,  samt Haggards første bog Cetywao and his Neighbours , der ikke er fiktion. 

Den skumle handelsmand Philip Hadden forelsker sig i smuk zulupige, som han ved ondt forræderi prøver at kapre. Retfærdigheden sker dog fyllest, og Hadden dræbes af pigen, der får sin elskede, en zulusoldat, der er pligtopfyldende overfor sin konge. I historien optræder også en heks med slangeforbindelse  Bien, der døber den hvide mand for Sort Hjerte og hans soldat det modsatte. Hun bærer en levende slange om halsen som smykke, medens hendes modpart Hadden bærer en slangering med to røde rubinøjne. Historien slutter med , at Bien sætter ringen på sin egen finger. 

Pigen: Hun var, som det undertiden er tilfældet mellem zulukvinder, meget smuk – så smuk at synet af hende betog den hvide mands hjerte ... hendes omtrent nøgne legeme var højt og fuldkomment formet, og hendes ansigt havde kun lidet tilfælles med de almindelige zulupigers .. 
Og Haggard kan sine clicheer: 
han ville uden tvivl også have opnået, hvad han stræbte efter – thi hun var jo kun en kvinde og det tilmed en vild - 
 
 


Finsk Haggard utgåva"Muista ja Valkoinen Sydän" (Black heart and white heart). 

Förlaget heter Kustannussosakeyhtiö Kansanvalta, Helsinki. Tryckt i Turku (Åbo) 1925. 130 sidor. Översättning av Yrjö Talma. Pris 6 mk då boken var ny. 




http://www.gutenberg.net/etext01/bwhrt10.txt

handlingsreferat

Black Heart and White Heart and Others Stories.  Longmans, Green and Co. London, New York and Bombay 1903, The silver library. 414 sider

     





Indeholder

Black Heart & White Heart. The title story has 7 illustration plates by Charles Kerr (one of the plates appearing twice, as frontispiece & repeated on page 34). The tale originally appeared The African Review January 1896 with the Kerr illustrations. 

"The Wizard," with 19 illustrations by Charles Kerr. African fantasy originally serialized in The African Review 4 July through 7 November 1896, with 21 illustrations by Charles Kerr.

"Elissa" with 8 illustrations by F. H. Townsend, out of 33 he did for the serial appearance in The Long Bow, February 2 through June 8, 1898 

 

27 1900

* Elissa - The Doom of Zimbabwe.

Dansk oversættelse:  Elissa eller Zimbabwes fald,  1902. 
Svensk: Elissa eller Zimbabwes fall  1902

Historisk roman, hvor Haggard fantaserer sig til det gamle rige, der har efterladt sig mystiske ruiner i Rhodesia.  Han lader riget være af Fønikist afstamning og grumme kampe omkring den skønne Elissa fører til hendes død og rigets undergang. 

Skønhedens fald fra en skæbne værre end døden: 

Kong Ithobal, dette legeme er dit, kom nu og tag det, du har købt. Prins Aziel, min sjæl er din, i livet skal den ledsage dig og i døden skal den vente på dig. Prins Aziel, nu kommer jeg til dig”. Førend han kunne svare hende et eneste ord herpå, kastede hun sig med en hurtig bevægelse ned fra den høje og stejle klippe og faldt sønderknust ned på vejen tæt ved Aziels fod.
(naturligvis får den onde konge en godt afsendt pil, så også han styrter i døden og falder ved siden af den skønne Elissas lig) 
 
 

Engelsk udgave fra forlaget Hodder and Stoughton fra 1917 (Henriks):


http://www.gutenberg.net/etext01/lissa10.txt

handlingsreferat

Jules Verneportalen

  videre til 1901-1910