haggardtegneserier

3 bind om "hun" fra 2010 til 2013.
Kong Salomons Miner, indisk tegneserie.

Gave fra Lejf hjembragt fra Bhutan. Illustreret af Bhupendra Ahluwalia, fra Kalyani Navyug Media PVT LTD, New Delhi 2010. 72 sider med 1 side om Haggard.

Fra Bjørn:

Ayeshas bælte ? I Rider Haggards vigtigste roman "HUN" bærer Ayesha et guldbælte, der er en ouroboros af 3. orden:

Om midjen fastholdtes hendes kjortel ved en trehoved slange af purt guld ...

og til sidst, da hun forvandles i flammerne:.

Den gyldne slange, der havde omgjordet hendes yndefulde midie, gled ned over hendes hofter og faldt til jorden.

Dette slangebælte, der er typisk for den slangesymbolik, der optræder i Haggards roamaner, bryder tegnerne sig ikke om. I min nye tegneserie er det erstattet af et helt panser, og Ayesha med draget spyd minder mest om en af Wagners valkyrier.

Af tegnerne synes det kun at være den danske udgave fra "Samlerens Bibliotek", 1951, af -loe, der tager symbolet alvorligt , dog som en ouroboros af anden orden:

Et eksempel, der ikke helt rammer Haggards pointe, selvom en slange får lov til at snor sig om den ene arm.

De to næste tegneserier er også fra det franske forlag Soleil.

To bind med en version af Kong Salomons Miner. De har fået titlerne "Allan Quatermain et les mines du roi Salomon":

1: L'Équipée sauvage, 2010, 46 sider
2: En territoire hostile, 2012, 48 sider.

Scénario Dobbs, dessin & couleurs Dim D, Couverture Dim D.

Som Ouroborosforsker er det altid interessant at se, hvorledes tegnerne har forstået dette væsentlige element hos Haggard. I romanen hedder det i den danske oversættelse: han pegede på en slangefigur tattoveret i blåt rundt om hans midje; slangens hale slugtes af dens åbne mund på det sted, hvor bæltet strammes om livet. Dette er en ægte halebider, en ouroboros. Det bliver i denne tegneserie mere til et yin-yang symbol:

Tidligere har vi i Illustrerede Klassikere haft

Det er som om tegnerne nærer en vis angst over for den halebidende slange ?

De 3 album af Det hemmelighedsfulde selskab, Århundredes hemmeligheder 1910. 1969 og 2009. En særdeles indviklet historie, hvor bind 1 er bygget op over Brechts Tiggeropera, med Kaptajn Nemos datter som piraten Jenny, bind 2 over Aleister Crowleys Moonchild fra 1929, og bind 3 over Harry Potter. De, der elsker Potter, vil hade bind 3! Udsendt på forlaget Fahrenheit 2010 - 2012.

Ved starten af første bind dør den gamle Kaptajn Nemo, og hans datter overtager komandoen over Nautilus. Allan Quatermain opstår i forynget tilstand efter at have badet i Ayeshas flamme. Det hele slutter med en afgørende kamp mellem Potter og Quatermain, hvor Quatermain dør for siden at blive begravet i Zu Vendi. Så dukker Mary Popins op og straffer månebarnet. Det hele er ret syret og stiller store krav til sin læsers paratviden. Om det egentlig er morsomt, ved jeg ikke, men der sluttes af med et smukt billede af Quatermains grav, der kan minde om Karen Blixens beskrivelse af Denys Finch Hattons grav i Kenya. Nemos datter får sig egen historie i næste bind Nemo, Heart of Ice, som jeg vender tilbage til. Det hele er vel et eksempel på Steam Punk, men det har jeg ikke meget forstand på.

Tegneserie om King Solomon's Mines. Ikke fra Illustrerede Klassikere, men fra forlaget Avon. Det var ikke en fortløbende serie, men en såkaldt one-shot udgivelse. Kunstneren her er så vidt vides Lee Ames i det mindste hvad angår coveret. Den kendte fra Illustrerede Klassikere var H.C. Kiefer hvad angår selve indholdet. Coveret var af endnu ukendt kunstner.

Allan Quatermains død ?

Ifølge romanen Allan Quatermain (= "Det hvide Folk") dør Quatermain i Zu Vendi i juni 1885 (Saaledes endte Jæger Quatermain sit mærkelige og eventyrlige Liv). Tegneseriene er dog slet ikke enige. I den illustrede klassiker Zu Vendi lever de tre helte videre efter romanen "i et roligt liv i tilfredshed og glæde"

Oscar Knudsens version i bladet "Fritiden":

I "Det hemmelighedsfulse selskab", bind 6 er det langt mere raffineret. Her dør Allan ikke i 1885, men sniger sig ud af Zu Vendi og efterlader sin grav tom. Derfor kan han være den gennemgående hovedperson i de 6 bind om selskabet. Han snyder dog en gang til og påstår, at han er død, da han bader i den livgivende flamme fra romanen "Hun". Han kommer tilbage som en ung mand, men påstår at han er Allans søn. Endelig dør han så "rigtigt" i opgøret med Hary Potter og begraves i sin gamle grav ved siden af Sir Henry Curtis. Slutbilledet af hans grav minder meget om den grav, Denys Finch Hatton får af Karen Blixen med løve, solnedgang og det hele som beskrevet i filmen "Out of Africa".