Pers sider om Tarzan og meget mere  2.



15. november 2014

Hej!

Så fik jeg lige en postombæring med DVD: "Beauty And The Beast, season 1". TV serie fra 2012 med Jay Ryan som the beast og Kristin Kreuk som skønheden.
Så derfor dette bidrag der måske er interessant?



Men denne serie foregår ikke under jorden med mindre hemmelig lokale kan kaldes under jorden. Og den forgår heller ikke i gamle dage, men er ret nutidig og med ny twist til historien.

Men inden da erindrer jeg TV serie om samme fra 1987 som jeg første gang så i TV2 eller var det DR? Never mind, jeg kunne også godt lide denne serie som kom i 55 afsnit (season 1-3) med Linda Hamilton som skønheden og Ron Pearlman som the beast. Og her gemmer uhyret sig under New York's gader i tunnelsystemerne.
Linda Hamilton er sagfører der bliver brutalt overfaldet men reddes på mirakuløs måde af Vincent (The Beast). Ja, så kan der gættes på resten

.

Så selv om vi er langt fra den klassiske historie, så skal der måske også lidt nyt til når man vil genindspille historien og så som serie.
Ja, coveret er jo foto på de 3 DVDere der er udgivet og viser kun skønheden og uhyret i forskellige omfavnelser. Så jeg viser i stedet alternativt billede.
      



Og sandelig om jeg ikke også har australsk filmatisering fra 2009 med Estelle Warren og Victor Parascos.





Men den ældste som jeg har på DVD er jo den klassiske 1946 udgave af Jean Cocteau (igen). Den oplevede jeg også første gang som teenager i 1950erne fra DR TV. Og dengang som nu så står den som noget af det bedste, også selv om jeg gerne ser alle nyfortolkninger. Men denne film er blevet udråbt som verdens bedste fantasy film - og jeg kan kun give anmelderne ret.


       

    

Om det gode og det onde og når godhed og holdte løfter belønnes. Igen har vi her Jean Marais maskeret som uhyret på fornemste vis og Josette Day er skønheden der belønnes for at holde ord ved at vende tilbage til uhyret som lovet. Hun er lige ved at komme for sent til sit løfte så uhyret er ved a dø. Men fortvivl ej. Kærligheden sejrer og hans forbandelse bliver hævet og vupti: En prins fremkommer og snart er slottest dystre gange forvandlet og de levede lykkeligt til deres dages ende. Sådan skal det være!
Vedhæfter lige 2 filmplakater samt 2 billeder fra filmen - det fortjener den.
DVDens cover er jeg ikke så begejstret for.

I øvrigt inspirerer denne historie til remakes igen og igen. Der er lige færdiggjort nyindspilning som får premiere eller har haft premiere her i 2014.


Og jeg skal vel også have Disney's udgave på et tidspunkt. Der er vel stadig en lille romantisk dreng indeni mig der ikke vil dø.

18. november 2014.
Hej!

Først lad mig sige tak for tilliden med hensyn til at give mig mine egne sider. Jeg skal forsøge at gøre det så interresant som muligt.
Men jeg har lige - igen - modtaget en pakke med DVDere. Jeg havde budt på kassette med Clint Eastwood film om Dirty Harry som jeg vandt til billige penge. Hvorfor jeg fluks bibringer det glade budskab.
Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide skuespilleren Clint E. og også som instruktør. Hvad der ellers gemmer sig skal jeg undlade at tage stilling til.
Men udover diverse spaghetti-westerns der vel for alvor bragte ham frem, så har filmene om inspector Harry Callahan fra San Francisco Police Department yderligere skubbet til karrieren. No nonsense og ingen øllebrødsbarmhjertighed:
"You've got to ask yourself one question: Do I feel lucky? Well, do ya punk?"
eller:
"I know what you're thinking: Did he fire six shots or only five?"

Jeg tror han gik remt ind også hos det danske biografpublikum.


Kassetten indeholder følgende:
Dirty Harry
Magnum Force
The Enforcer
Sudden Impact
The Dead Pool

Vedhæfter scan af kassetten som tilfældigvis også er reklamen for Dirty Harry in The Dead Pool.
Ellers har jeg også filmen "Blood Work" hvor hans hjerte ikke rigtig er mere til hårdt politiarbejde. Så efter hjertetransplantation trækker han sig tilbage for at tilbringe fritiden på sin båd. Indtil han får besøg af søsteren til hjertedonoren....
Og fra denne sommers loppemarkeder kom også "En Nævefuld Dollars" (A Fistfuld Of Dollars - engelsk titel) og "Klyng Dem Op" (Hang 'Em High)

20. november 2014

Hej!

Så fandt jeg anden fagbog frem om fænomenet splatterfilm.
Den første jeg så af slagsen må være "The Texas Chainsaw Massacre" fra 1974 som jeg så i "Kolossen" (Colosseum på Jagtvej i København) i 1975. Danske titel var "Motorsavsmassakren" Husker at det var et chok for brækposen: Sådan noget ledt noget havde jeg aldrig set før. Og så var jeg endda over 30 år på det tidspunkt.




Nu tager jeg det mere roligt og har vænnet mig til fænomenet. Og jeg har ikke noget imod at se lignende film - det er jo trods alt fiktion. Bortset fra at inspirationen til Motorsavsmassakren til dels skulle være bygget på en sand historie, men ikke helt som beskrevet i denne film.
Derimod så jeg TV dokumentar for ikke så længe siden kaldet "Food, Inc." Om hvad grådighed indenfor landbruget kan føre til. Det var endnu mere chokerende, selv om jeg vidste noget - blot ikke at det var så slemt. Det var virkelig horror. 5-stjernet horror!!!

Så fandt jeg kioskroman frem om Bob Harder. Et hæfte på sølle 11,5 x 15 cm. Hæftet udkom i perioden 1942-1944 på forlaget Hefezz der vidst holdt til i Valby og hæftet var vel en slags dansk udgave af pulps.
Jeg tror nok, at jeg har alle numre eller i hvert fald de fleste der vidst også var beregnet på indbinding. Har nogle eksemplarer hvor man ved indbindingen fjernede forsiderne - desværre.
Serien var skrevet af H.Wayne og R. Patricks.



Jeg vedhæfter scan af # 13 der viser seriefiguren The Shadow. Hvorfor vides ikke, idet det ikke har noget med denne forbryderbekæmper at gøre. Denne figur havde sit eget Pulp hæfte i USA og udkom også som tegneserie. Og så var han vidst også at finde som radioroman. Figuren bygger på Maxwell Grant's romaner hvor nogle kom i Bantam Books så vidt jeg husker, men med håbløse forsider. Senere udsendte Pyramid Books romanerne med Jim Steranko's forsider - det var nam!

    


Så jeg giver også en smagsprøve på pulp udgaven og forside til en af disse pocket-bøger fra Pyramid. Igen tror jeg nok, at jeg har de fleste. Men det må vente.

Det ser ud til, at billedet jeg anfører som pulp magasin er bog om denne pulp figur. Og det er vidst også Jim Steranko der har leveret forsiden.
Så her er rigtig gengivelse af magasinet fra 15 januar 1933.


20.november 2014

Hej!

Her er det daglige input.
Hold da fest. Jeg tror ikke, at det vil være svært at komme med en eller anden form for daglig bidrag. Ganger man op, så bliver der snart mangel på plads.

Så faldt jeg igen over fagbog, dennegang om pulps: The Shudder Pulps. Om uhyggelige trusler fra 1930ernes magasiner.
Var det dengang den amerikanske præsident sagde, at det eneste man behøvede at frygte var frygten selv?
Men amerikanerne ønskede frygt hver måned i form af uhyggelige magasiner. Magasiner der udsprang af den store depression. Så vi fik bl.a.:
Horror Stories
Dime Mystery
Uncanny Tales
og jeg skal komme efter dig......

Om gale professorer, damer i yderste nød og slet skjult sex. Slemme drenge og slemme piger. Historier fra sjælens dunkleste kroge. Altså rædsel, terror og uhygge. Man kan nogle gange få den tanke at fiktionen er ved at blive til nutidens virkelighed igen. Men jeg vedhæfter som sædvanlig scan af bogens forside som for øvrigt stammer fra "Dime Mystery Magazine" fra marts 1938. Ja, her yndig kvinde i yderste nød.
Mange gange var baggrunden på coveret mere afslørende end det der foregik up front.
Som bonus også smagsprøve på Uncanny Tales.

 

Og sandelig om jeg ikke også stødte på The Shadow i tegneseriehæfte Crime Classics # 2 som jeg også gravede frem. Her er vi hvor jeg ikke kan erindre at jeg skulle være i besiddelse af dettte hæfte. Da jeg talte om tegneserie af The Shadow så tænke jeg mere på udgave i DC comics og af nyere dato som jeg kender til.
Men her er der tale om originale sort / hvide strips begået af Vernon Greene i 1940ene.
Dette comic hæfte stammer fra 1988 og kunstneren til forsiden er også af Vernon Greene medens farvelægningen er af Bruce Timm. Men her har vi vidst nazi spumatsi sammen med The Shadow. Men læg mærke til at swastika vender den forkerte vej. Eller også er det bare en eller anden hemmelig betjent der ikke kan finde ud af det.



21. november 2014.

Hej!

Har lige kigget en samling pulps igennem.
Så her 3 smagsprøver:
Famous Fantastic Mysteries april 1949 - cover: Lawrence (Sterne Stevens)
Fantastic Novels may 1948 - cover Lawrence (Sterne Stevens)
Startling Stories may 1952 - cover Alex Schomburg

       

Ingen historier eller andet om hverken Verne eller Haggard i stakken af fundne pulps.
Alle pulps er illustreret, bl.a. af Virgil Finlay - også en af de tunge drenge.

Så fandt jeg også lige en slags "Skønheden Og Uhyret" af kunstneren Wally Wood. Han opererede mest indenfor tegneserier.



Så fandt jeg ligeledes DVD med science fiction filmen "Journey To The Far Side Of The Sun". Så den i sin tid i Nørreport Bio. Handlingen: Man opdager en tvilling jord på den anden side af solen og det skal naturligvis undersøges. Man ankommer og tror faktisk at man er kommet tilbage til jorden ved en fejltagelse. Men alt viser sig at være spejlvendt, hvilket også til sidst får fatale konsekvenser.
Scan af en af filmplakaterne og scan af selve DVD coveret.

   

24.november 2014

Hej!

Så har jeg stået på hovedet igen.
Dennegang har jeg lyst til at fremhæve min kærlighed til de fjerklædte.
Siden min far fortalt om Gule Ulv og andre indianerhistorier, så var min interesse vakt. Disse prægtige mænd og kvinder som jeg fandt mere spændende end de kedelige soldater der enten kom ridende ind fra højre eller venstre i søndagens 4 forestilling i Vanløse Bio og som majede mine venner ned. Et eller andet sagde mig at noget var helt galt, selv om jeg dengang ikke vidste var det var. Men havde jeg stillet mig op, så havde jeg nok fået hele det øvrige biografpublikum på nakken. De jublede jo mere soldaterne kom ridende og jo flere indianere de kunne slå ihjel.
Men det var vel også en del af Hollywood. Drømmefabrikken eller Illusionsfabrikken. Man fremstillede tingene nøjagtig som ønsket eller forventet.
Men indianere på film måtte ikke spilles af rigtige indianere og negre måtte kun spille tjenestefolk og chauffører.
Men nogle gange kunne man se at indianerne var koppevaccineret. Ikke så overbevisene.

Men en film der tiltalte mig var Unconquered af Cecil B DeMille med en af mine helte Gary Cooper. Og overfor ham fremstod Paulette Goddard jo også appetitelig.
Filmen er fra 1947 og havde premiere i Danmark i 1950. Men den var gjort børnevenlig ved at være klippet ned med ca 1 time for ikke at forskrække ungdommen. Plus med 147 minuters spilletid så var filmens længde måske også i overkanten når man konservativt ønskede at bibeholde vanlige spilletider kl 19:00 & 21:00.
I bagklogskabens lys kan jeg kun ryste på hovedet.

Det som jeg har gættet mig til var fjernet eller bortcensureret var intet der ville have rørt sådan en som mig og sikkert heller ikke andre. Bl.a. at Paulette Goddard får revet kjolen i stykker på ryggen for at blive pisket. Det bliver dog aldrig til noget. Og så kan jeg prøve at gætte på resten.
Men filmen havde alt det som jeg ku' li'. Masser af Salmonella, kanotur ud over vandfald, angreb på fort og skurke en masse. Og en helt. Og Paulette Goddard.
Vedhæfter scan af 2 filmpostere. Den første er også at finde på DVDen som jeg måtte have. Også for at se hvad jeg gik glip af.

     

Og på det tidspunkt (1950erne) bugnede de forskellige kiosker med amerikanske tegneserier. De lå i kæmpebunker på disken. Da de var ret dyre - 50 øre - så fik jeg ikke bare lov til at købe hvad jeg ville. Så jeg koncentrerede mig mest om Tarzan og The Lone Ranger (dansk: Sorte Maske). I Lone Ranger var der tit gæsteoptræden af indianere. Men her var intet ondt blod. Desuden havde The Lone Ranger sin trofaste indianerhjælper Tonto. Han var så trofast så han fik sit eget tegneseriehæfte. Og i skolen byttede vi drenge tegneseriehæfter så vi gik glip af mindst muligt.
Vedhæfter scan af lækker forside til Lone Ranger # 35 fra 1951 formentlig malet af Ernest Nordli.
Bagsiderne på dette tegneseriehæfte var på et tidspunkt forskellige indianere. Smagsprøve også gengivet.

     

Endnu et tegneseriehæfte med lækker forside var Indian Chief. Tegningerne indeni var dog knap så interessante. Scan af # 8 fra 1952 vedhæftet. Denne forside af Sam Savitt.

En anden populær cowboyder var Red Ryder der også havde indianerdreng som hjælper: "Li'l Beaver".
Figuren tegnet af Fred Harman.
På et tidspunkt gæsteoptrådte King Of The Royal Mounted i forskellige historier sikkert taget fra avistegneserier. Husker specielt en vild historie om "The Glowing Ghost"

   

Og i 1970 var Hollywood ved at blive voksen. Vi fik filmen Soldier Blue der tegnede et knap så rosenrødt billede af den anerikanske soldat. Filmen skildrer Sand Creek massakren. Og vold og blodsprøjt udpensles i ny stil.
Men amerikanerne er også i gang i Vietnam på det her tidspunkt.
Filmplakaten var lækker - scan af programmet vedhæftet.

     

Og sluttelig: Yndig indianerpige formentlig begået af Adelaide Hiebel. Scan til almindelig fornøjelse vedhæftet.

Kommer lige til at tænke på sketch af Dirch Passer og Kjeld Pedersen som jeg så i.f.m. mindekoncert for Oscar Pettiford i Falkonerteatret 1961 så vidt jeg husker. Vi havde tidligre set dem i reklamefilm hvor de fór ud og ind af døre medens de skiftede hatte.
Men her: Kjeld Pedersen kommer ind med hat med en fjer i og siger: "En lille fjer på"
Så kommer Dirch Passer ind med War Bonnet og siger: "Skidefuld"
Haha. Det husker jeg.

27. november 2014

Hej!

Under min fortsatte oprydning, så fik jeg fat i nogle tegneserier fra Dell Comics. Supplement til andet, hvoraf det meste ligger på mit lager. Men det er lige for at illustrere noget af det der findes.
Dell comics blev importeret til Danmark af Sven Mondrup tilbage i tidernes morgen. Han importerede også Fawcett comics med bl.a. Familien Marvel - det kan vi måske komme tilbage til.
Så tror jeg også at han på et tidspunkt forsøgte sig med andre comics, bl.a. DC.
Så vidt jeg véd, så var hans konkurrent også dengang Dansk Central Agentur. De havde mere vilde tegneserier. Men det er noget jeg skal grave lidt mere i. Men jeg véd da, at engang fik jeg fat i nogle meget grufulde hæfter. Men jeg har min mor mistænkt for at liste dem i skraldebøtten når pladsen blev for trang i den dengang lille 2 værelses lejlighed i Vanløse.
Men Sven Mondrup tog det ikke så nøje med hensyn til at stemple pris på forsiden af de fleste af hans importerede hæfter. Der vil derfor på nogle scans optræde pris på 50 øre. Og senere fandt han åbenbart ud af, at prisen skulle have en tak opad, så med kuglepen blev der også rettet til 60 øre.
Da han i sit livs efterår fik en amerikaner til at arbejde for sig, så tror jeg måske nok at han havde ønsket sig at han ikke havde overmalet forsiderne som han gjorde. Hans amerikanske hjælper har nok chokeret ham ved at oplyse at tegneserier også er big business over there. Men o.k., jeg tror at han havde et kæmpelager, så han har nok fået rigelig med penge ud af det da han så re-exporterede.

Dell havde en serie kaldet Four color comics som jeg tror også var en slags prøveballon.Solgte et hæfte godt, så fik titlen sit helt eget blad.
Men her også smagsprøver på Walt Disney titler, hvor jeg ikke tror at de er kommet på dansk. Men selv om en forside eventuelt skulle være at finde på dansk, så er det langfra sikkert at indholdet var det samme. Jeg har dog ikke underøgt dette, men der er nok Donaldister der kan oplyse om dette.
Af Four color comics er her:
# 348 Donald Duck 1951 og fra 1952: # 416 Woody Woodpecker, # 421 Tom Corbett - Space Cadett

   


Også fra 1952 men nu i deres eget hæfte: Tom & Jerry # 97, New Funnies # 186 med diverse Walter Lanz figurer
Krazy Kat # 5,

   

og yderligere: Walt Disney's Comics & Stories # 158 fra 1953
Donald Duck # 28 fra 1953, Mickey Mouse # 53 fra 1957,  Uncle Scrooge # 43 fra 1963

   



Dejlige forsider uden en masse talebobler og det der indenfor tv kaldes tekstning (haha). Forsiderne skal gerne tale for sig selv.
Så vi er i tegneseriens guldalder.


Hej!

Selv om jeg hader at en film bliver afbrudt af reklamer i tide og utide og derfor helst undgår, så satte jeg mig for at se The Aviator som i går blev fremvist i fjernsynet på TV6.
Og selv om reklameafbrydelser får mig til at foretage mig alt muligt andet imens, så holdt jeg ud selv om disse evindelige afbrydelser får mig til at miste både besindelsen og overblikket.
Så jeg er sikker på at jeg hørte Jules Verne blive nævnt i.f.m. Howard Hughes flyvetur verden rundt på 4 dage.
Og yderligere blev han nævnt igen i.f.m. fabrikation af flyet H-4 Hercules. Vel fordi det var en slags science fiction maskine.
Men måske vil I ved selvkig bekræfte mine iagttagelser, selv om jeg blev distraheret under filmen.
Men nuvel, nu er I advaret.

Leonardo DiCaprio spiller Howard Hughes.Til fornøjelse et kig på filmposter sikkert af Koreansk oprindelse.
Også reklameposter af tysk oprindelse.

   

Så behøver I ikke selv at lede.
Men ellers var filmen interessant. Og kunne være endnu mere interessant hvis man ville undlade at:
Fornærme filmens skaber, Fornærme filmens skuespillere, Fornærme filmens seere, Fornærme min intelligens (eller mangel på samme)

28. november 2014.

Så kom jeg til at kigge i kasse som i lang tid faktisk har stået lige foran mig. Så det er måske nok den gamle historie.....Men det jeg fandt var:

Edgar Rice Burroughs: I Jordens Indre (At The Earth's Core) Steen Hasselbalchs Forlag uden angivelse af årstal (1926)
Igen oversættelse af G.J. (Gunnar Jørgensen iflg portalen). Med sort / hvide illustrationer Af Axel Mathiesen.
Jeg tror nok at ordet Tarzan fylder mere på forsiden end selve bogens titel - det er nok det der forvirrede mig lidt, så jeg i erindringen troede, at det var Tarzan i Jordens Indre. For sådan en historie findes også. Men måske ikke på dansk. jo. Tarzan finder en ny Verden (1935).

Men I har jo vist bogens forside for ikke så længe siden.



så er der Gullivers Rejser af Jonathan Swift på Thorkild Becks Forlag 1947. Med smudsomslag i lidt miserabel stand. Bogen er illustreret af Robert Högfeldt i sort / hvid og farve.
Scan af forsiden plus en af illustrationerne

så er der Pinocchio af C. Collodi på Jespersen Og Pios Forlag uden årstal. Illustreret af Axel Mathiesen i sort / hvid og enkelte farvebilleder.

   

så er der The Canterville Ghost af Oscar Wilde i Grafisk Forlags Easy Readers. Cosper har leveret forsiden.

så er der Toms Eventyr af Mark Twain fra Morten A. Korchs Forlag 1949. Illustreret af Louis Moe.

og: Victor Canning: Skyggen Fra Venedig (Venetian Bird) på Martins Forlag 1953. Jeg har endnu ikke identificeret forsidens illustrator. Men bogen siger noget som jeg i øjeblikket ikke kan komme på hvad er. Måske har romanen været bragt i et ugeblad, rimeligvis Aftenbladet Søndag. Eller også erindrer jeg filmannonce, da romanen er filmatiseret.

   

30. november 2014

Hej!

Så fandt jeg Ace pocket bog # F 281 Pierre Benoit - Atlantida eller original: L'Atlantida.
Denne bog siges at ligge meget op ad Rider Haggard's Hun.
Men i denne verden er vi jo inspireret af hinanden mere eller mindre. Måske mere tidligere end nu?
Men jeg vedhæfter scan af bogens forside. Desværre er kunstneren ikke krediteret og jeg har endnu ikke aktiveret hjernecellerne for eventuelt at gætte.
Atlantis og Mu og hvad det ellers hedder er jo spændende. Alt det der sikkert var og som er forsvundet. Kun historier og legender er tilbage.
Bogen har været filmatiseret flere gange enten direkte eller indirekte. Som med alt der inspirerer.
Fransk filmplakat på italiensk af filmen fra 1921 er også vedhæftet.

 

Så har jeg bemærket at I påtænker at systematisere portalen. Jeg er også kommet til den konklusion, at jeg burde have lidt mere sammenhæng i mine udgydelser. Derfor vil jeg nok fremover prøve at samle mine indlæg med et eller andet tema fordi der er nok materiale at øse af.
Så inden jeg prøver at gøre dette for alvor, så måske en lille smagsprøve: Læger, sygeplejersker og hospitalsmiljø er jo altid godt stof. Derfor scan af Dell mapback book # 289 hvor anatomi laboratoriet indikerer mord i "Bitter Ending". Og så faldt jeg lige over en anden doktor, nemlig Doctor Phibes. Der blev lavet to film: The Abominable Dr. Phibes og Dr. Phibes Rises Again. Og selvfølgelig er Dr Phibes spillet af Vincent Price. Men det ser jo ud til at kvinder tiltrækkes af grimhed og vold. Her en øm scene: Dr Phibes i færd med at kysse "klinikassistenten" Vulnavia. Første film kom i 1971 og efterfølgeren i 1972

   


   



Jeg har godt nok begge film på DVD men de skal lige graves frem. Så her scan af 2 biografplakater fordi DVDernes forsider som sædvanlig ikke er specielt ophidsende. Min mening naturligvis. Og også lige smagsprøver af billeder fra filmen.
For ikke at tale om Dr Mabuse og hvad de ellers hedder. Uha. Hvad der eventuelt venter.

Så lad os se hvad næste gang bringer. Kommer lidt an på hvor meget materiale jeg finder frem der hører sammen.
Men kunne godt være Robin Hood, da jeg nu har fundet flere ting.

2. december 2014

Hej!

Jeg har set, at du har været i kælderen og har fundet Oscar Knudsen's forside til Tarzan.
Dette cover siger mig noget, men om jeg har bogen tør jeg ikke sige. Som tidligere nævnt, så er hukommeren ikke hvad den var.
Men det viste Axel Mathiesen cover til Tarzan er jo super. Tarzan har endnu ikke lært at tage bukser på - han er jo helt naturlig. Det er jo også sådan han er opvokset. Men senere bliver han genert. Det må jo skyldes civilitationen og mødet med Jane, haha.
Jeg fandt også lige Hasselbalch's bog om Tarzan og den gyldne løve hvor han nu har lært at tage bukser på. Plus han har også glemt at barbere sig. Men alt i alt meget realistisk fremstilling af figuren. Det er sikkert en dublet, men desværre er det viste eksemplar ikke det flotteste. Scan vedhæftet af forsiden begået af Axel Mathiesen. Flot, flot!

   


Men så fandt jeg anden bog i flot stand hvor Axel Mathiesen også har begået forsiden: Kong Theseus. Igen en forside med bar numse og uden voksen- eller børnecensur. Scan vedhæftet. Bogen er fra Branner Og Korch 1955. Men ellers uden illustrationer.



3. december 2014

Hej!


Så fandt jeg udgaven af bogen Lost Horizon af James Hilton. Mener at denne bog også udkom på dansk med titlen Den Blå Månes Dal. I hvert tilfælde er Shangri-La gledet ind i diverse sprog som stedet med evig lykke. Men et eller andet sted gemmer sig også den danske udgave med titlen Tabte Horisonter. Og handlingen kan måske forstås på flere måder. Men vidundelig.




Så faldt jeg lige over romanen The Body Snatchers af Jack Finney . Kom på dansk i Fremtidsromanen # 9 som: Hemmelig Invasion.
Jeg tror nok at jeg har set alle filmatiseringer - 4 forskellige mener jeg, ligesom jeg også har dem på DVD. Men måske findes der flere. Sjovt at denne roman er så fotogen, selv om den er absolut spændende. Scan af bogen fra Dell, Fremtidsromanen og et enkelt cover til en af DVDerne som jeg for en gangs skyld synes er fremragende.

   

Og når vi nu er i gang med invasion af hjernen eller hele kroppen, så også scan af bogen The Running Man af J. Hunter Holly fra Monarch Books # 342.



4. december 2014

Hej!

Så fik jeg fat i DVD med Ray Bradbury's The Martin Chronicles.
Selv om jeg mener, at det ikke er helt let at filmatisere hans univers, så er det dog forsøgt. Og igen og igen. Men idag har man jo helt andre ressourcer til rådighed.
Men denne udgave er tv mini series fra 1980 med bl.a. Rock Hudson. Så det må jo være fra før han ufrivilligt måtte springe ud af skabet. Og døde af det.
Bogen kom som første bidrag i Skrifola's forsøg med at introducere genren for alvor i Danmark. Men det er jo tidligere omtalt. Men det var i magasinet Fremtidsromanen. Og Skrifola's andre søsætninger var jo Planetbøgerne & Planet Magasinet.
Alle forsider til disse udgivelser er lånt fra italienske magasiner hvor den tyske kunstner Kurt Kaiser eller som han også hedder Kurt Caesar var hovedleverandør - meget inspireret af amerikanske kunstnere som Ed Emsh(viller) og andre. Man han var dog helt sin egen og meget kompetent.
Da jeg ikke lige har dette magasin ved hånden, så kan jeg jo blot låne billedet fra italien. Derfor er scan vedhæftet. Men billedet er ikke i det italienske magasin brugt som illustration til Ray Bradbury's roman og så er det vidst også i den danske udgave spejlvendt. Men illustrerer til fulde Fremtidsromanen # 1 forside. Og så skal vi naturligvis også have DVDens billede. Jeg må indrømme igen, at jeg ikke helt fatter hvad det er man vil fortælle. Men intet nyt.

   


Så lad mig også lige gengive forside til engelsk magasin som blot er en gengivelse af stjålet forside i Ace Books med en af mine absolutte favorit-kunstnere: Ed Emsh. Titlen på bogen er Space Void af John E. Muller. Og så vidt jeg husker, så har den heller intet med Ace udgivelsen at gøre. Men lækkert billede. Måske også skønheden og uhyret?



5. december 2014

Så fandt jeg nogle Samlerens Perlebøger og dermed også # 8 med Rider Haggard's Det Hvide Folk, 2 oplag fra 1955. Forsiden er af Svend Otto S.
Da jeg mener, at jeg har de fleste i denne serie pocket bøger, så skulle der jo også være lidt Verne imellem + selvfølgelig Haggard's Kong Salomon's Miner når jeg kommer så langt. Men intet kan være fremmed for denne portal desangående.



Så lidt krimi à la Clint Eastwood's figur Dirty Harry. Nemlig Mickey Spillaine's roman : " I, The Jury" om en anden hårdkogt detektiv, nemlig Mike Hammer. Når tålmodigheden er brugt op, så må de bare lære det...



Og yderligere: "Skat -Jeg føler mig hængt op" sådan kunne det lyde til disse scans af forsider på diverse bøger. Men det er vel ingen måde at behandle en dame på. Men der må vel alligevel være nogle der har en anden mening.
Men måske stammer det tilbage til den mørke middelalder hvor en kvinde der var lidt for klog kunne blive anklaget for at være heks eller i ledtog med selve djævelen. Eller være årsag til alverdens ulykker. Men jeg formoder, at hvis hun så godt ud så var en liderlig præst vel villig til at forsøge sig med personlig djævleuddrivelse.

   
Men denne mørke middelalder stikker igen i dag sit hovede frem og vi importerer den endog her til vesten. Men den hvide mand har jo også gennem tiderne faret frem med bål og brand for at banke de ugudelige på plads. Men nu skal det ikke være en religionsundervisning. Personligt har jeg smidt slavelænkerne og tror nu kun på gode intentioner og hensigter. Og positive tanker.

   

Og til skræk og advarsel: Kvinder kendt skyldige i heksekunster og alskens ulykker kunne risikere at blive futtet af. Scan af magasin med Richard Corben's for- og bagside til Tales From The Plague. Og så har vi Vincent Price som The Witchfinder General. Han skal nok finde de skyldige - uha. Kirken har en mørk og uhyggelig fortid. Måske kan vi også senere kigge indenfor i filmen Goya's Ghosts og Da Vinci's Demons. Så vælter skeletterne ud af skabene. Men personlig er jeg mere til lys end mørke - også åndelig.


7. december 2014

Hej!

Så faldt jeg lige over det svenske Jules Verne - Magasinet. Der er foreløbig 2 stk:
# 5 fra marts 1973 (fra start # 347)
# 2 fra maj 1973 (fra start # 348)

Forsiderne er ikke krediteret, men jeg kan da oplyse, at:
# 5 har art af Kelly Freas. Kan ikke lige huske hvorfra billedet er stjålet
# 2 har art af Ed Valigursky fra Ace Books
Begge magasiner indeholder også tegneserie om Buck Rogers (in the 25th century)
Men det må være svensk nummerering af bladene, for ifølge min regnestok så er der noget der ikke passer.

     


Og så fandy jeg yderligere:
Fem Uger I Ballon fra E. Jespersens Forlag. 2 oplag, 156 sider med 6 illustrationer. Der gives ikke mange oplysninger, så da der ikke er nogen grund til at genopfinde den dybe tallerken, så kan jeg jo se at I kan supplere resten af informationerne - undtagen illustratoren. Jeg kan heller ikke lige ryste en mulig en af slagsen op af hatten.
Så den er fra 1922 i ny illustreret udgave som der står. Og bind V i Verneudgivelserne.



Og sluttelig lidt mere frjerkræ:
Fandt J.F. Cooper's Indianerromener fra Jespersen & Pios Forlag 1949. Indeholdende forkortede udgaver af: Prærien & Indianerhøvdingen.
Og bogen har været min fra tidernes morgen, idet jeg har skrevet navn og adresse på indersiden af coveret. Samt årstal 1952. Bogens forside er jo af Axel Mathiesen. Og Viggo Eriksen har leveret illustrationer indeni.

     

Men så er en uforkortet (?) udgave af Prærien fra Gyldendal nok noget flottere. Er 6 udgave fra 1923 (hvis jeg ellers kan læse romertallene). Er med mange amerikanske illustrationer - heraf flere i farver. Men er på 239 sider og oversat af Frantz Hoffmann. Lækker, lækker. Men mærket af tidens tand.

9. december 2014.

Synes lige jeg skal formidle et skønmaleri fra den muslimske verden. Det er jomfruen til salg. Jeg byder gerne.
Er fra Fantastic Stories Of Imagination, august 1963. Men en bizar bazar. Om det er IS eller hvad er jo op til kiggeren.
Billede af Vernon Kramer.



Ja, så dukkede Czarens Kurèr også op i Chr. Erichsens Forlag 1911. Er Børnenes Bogsamling Bind 32.
Axel Mathiesen har leveret 21 tegninger og Anna Erslev har oversat. Tidens angreb på bogen kan jo ses - desværre. Men det er nu mest på det ydre.



Og så fandt jeg gammel kalender fra 1955. Undskyld, men nu bliver jeg sentimental. Erindrer når man fik fingre i en Familie Journal. Dengang var bladet virkelig for hele familien og det var andet end madopskrifter og tilhørende slankekure. Da forsiderne var kunst og trykket var superb. Og hvor forsiderne ikke var ugens opkast.

Da mor købte kaffeerstatning som Richs & Danmarks: "Det er Richs der drik's, men det er Danmarks der du'r". Og så fik børnene diverse samlebilleder. Også når man brugte Tricolore sæbe, så kunne man lære indianersprog som samlebilleder. Eller også Disney billeder med Foska Solgryn. Plus alt det andet. Ja, ja.
Nå, men det var denne kalender med billeder af Lawson Wood. Hvem husker ikke disse billeder? Som sagt prydede de mange gange Familie Journalens forsider. De kunne også købes som billeder til ophængning, som postkort og blev sågar brugt som reklame for Landbrugets Afsætningsråd tror jeg - men så var grisen også med.
Der kom mindst 2 albums fra Danmarks med samlebilleder fra Lawson Woods univers.
Her: 2 kalenderbilleder for at få humøret i vejret.
They just make my day. Lyder ligesom lidt Clint Eastwoodsk ("Make my day - punk!")

   

11. december 2014.

Hej!
Så fandt jeg lige bog fra forlaget Octopus 1976 om science fiction film skrevet af Philip Strick.
med kapitler som:
Watching The Skies, Men Like Gods, The Mark Of The Beast, Armageddon, And Later
Out Of Our Minds, Taking Off, Far Out, Time Twisters

bl.a. omtales følgende film som måske kan uddybes i senere bidrag:
Metropolis
War Of The Worlds
The War Game
Rollerball
Jules Verne's Rocket To The Moon
2001 - A Space Odysee
ja, lutter guf de la guf.

Bagsiden viser billede fra filmen The Day The Earth Stood Still.

    
Scan af bogens for- og bagside samt plakat til filmen som jeg husker jeg så ved Kinopalæet i 1952. Men desværre var det åbenbart for stærk kost for lille mig, for den var forbudt for børn. Men plakaten råbte jo på mig: "Kom ind og se".
Men jeg måtte pænt vente.
Denne film er for øvrigt også filatiseret i 2008 med Keanu Reeves. Nu med masser af computereffekter. Men ny plakat håbløs sammenlignet med tidligere.
Men filmen interessant.
Men en kopi af plakaten har jeg senere fået fat i. Altså den gamle.


Faldt også lige over en "rigtig" bog af Edgar Rice Burroughs indeholdende de 2 romaner:
The Gods Of Mars
The Warlord Of Mars

Smudsomslag af Frank Frazetta der også har leveret illustrationer indeni. . Billedet fortsætter om på bagsiden, men jeg synes ikke scan bliver godt nok og jeg vil helst ikke voldtage for meget. Men mon ikke jeg har billedet på anden vis. Så det kan altid leveres.

Så engelsk pocket bog udgave af Thuvia, Maid Of Mars.

   

Men så fandt jeg sandelig en sjov roman af Robert Fisker: Månemysteriet fra Forlaget Aros 1955. Bogen handler om en rejse til månen 2001. Som der står: "Rumfartsteorierne er i den senere tid kommet os nært ind på livet, og i denne skildring af en spændende ekspedition til månen bygges der på den teknik, som rumvidenskaben mener må være en forudsætning". Cover af Leif Bjørgvig.

13. december 2014.

3

Howard Pyle: Robin Hood i pragtudgave Chr. Erichsens Forlag 1908 - oversat af Niels K. Kristensen
278 sider med illustrationer af K. Hansen Reistrup


og også Robin Hood fra Ungdommens Forlag 1954, 2 oplag bearbejdet for ungdommen efter gamle engelske kilder
Cover af Sven Otto men ellers er udgaven uden illustrationer.


og endnu en Robin Hood fra Raske Drenges Forlag, 2 oplag 1922. 165 sider
Cover af Axel Mathiesen. Men ellers uden illustrationer. Fortalt for danske drenge af E.Th. Bjørn


og comic book fra 1964: Robin Hood # 5 fra Super Comics


og DVDere:
The Legend Of Robin Hood - mini series fra BBC 1975 med Martin Potter & Diane Keen
samt:
Robin Of Sherwood mini series 1984 -1986 med Michael Praed & Judi Trott. Lidt mere fantasipræget serie.

   



7. januar 2015.

Hej!

Jeg har tilladt mig at slappe lidt af her i helligdagene. Ikke desto mindre så pusler jeg stadig både hér og dér.
Interessant at se, at også andre breder sig ud over emnerne om Jules Verne & Rider Haggard. Men måske er det naturligt, idet der findes så mange interessante ting. Og en samler er mange gange en finurlig størrelse.

Men ud over læsestoffet, så har illustrationer også altid interesseret mig. Dog er det begrænset hvad jeg kan rumme. Men den på portalen nævnte Sikker Hansen er også en der fascinerer mig, selv om jeg ikke systematisk jagter alt hvad der findes.
Men det må virkelig være en gave når en kunstner - uanset genre - er umiddelbart genkendelig med næsten 100%'s nøjagtighed.

Her en amerikansk kunstner som jeg også sætter højt: Robert McGinnis. Fandt just bog om hans bidrag til paperback covers af Art Scott med visning af bog: "A Mike Shayne mystery: Marked For Murder". Lutter guf. Et par prøver af de viste forsider vedhæftet.

   



En anden bog om Robert McGinnis er: "Tapestry - The Paintings Of Robert E. McGinnis" by Arnie & Cathy Fenner. Denne bog er i stor format og kan ikke gå i scanneren. En dag kan jeg fotografere den hvis interessant.
Samtidig erindrer jeg, at jeg også har en nu sjældenhed på DVD om Robert McGinnis: "The Last Rose Of Summer". Fik den i sin tid anbefalet af amerikansk McGinnis freak.
Men McGinnis har også tegnet filmplakater der naturligvis er non plus ultra. F.eks "Breakfast At Tiffany's" plus nogle James Bond plakater. Her gengivet fra filmen "Thunderball" og "You Only Live Twice".


Ligeledes fandt jeg også bog af Robert Lesser: "Pulp Art". Igen en stor bog der ikke kan rummes i scanneren. Men er mega interessant hvis man interesserer sig for disse ting.

11. januar 2015.


Det lykkedes mig at finde et brugbart billede på nettet af bogen "Tapestry - The Paintings Of Robert E. McGinnis". Så hermed vedhæftet. Det forenkler jo sagen med denne store bog.



Som bonus et par yderligere billeder af samme.
Thunderball - ikke publiceret. Er det mon fordi han er i færd med at få full body massage?
Massøsen ser jo ud til at nyde sit job. Findes også i en lidt mere ærbar version hvor han har bukserne på. Men han er stadig med hævet pistol, haha.


Da Williams Forlag sidst i 1950erne lancerede Dollar Serien som et mere eller mindre sexet indslag i kiosklitteraturen, så blev McGinnis kunst jævnligt brugt. Et billede som bl.a. blev brugt var The Burning Air. Men også andre af deres romanudgivelser betjente sig af hans kunst.
Et nyere billede fra bogen Tender Is The Storm kunne de nok have brugt. Det signalerer vidst ægte liderlighed.

     

Men så fandt jeg anden stor bog af Michael Whelan: Works Of Wonder. Igen en bog der er for stor til scanneren, så jeg fandt en nogenlunde brugbar gengivelse på nettet. Ja, jeg elsker at betragte disse frembringelser. Men her får du gengivet:
The Summer Queen - The Snow Quen - Brother Assassin - Trantorian Dream

 

13. januar 2015

Hej!

Men lad mig lægge ud med at bevise at Winthers Forlag med kioskromanen Dollar Serien ønskede at appelere til det liderlige:
Romanen Vampyren samt en tilfældig bagside der uddyber, at det ikke er søndagsskolelitteratur. Så læs og lær. Og så fik jeg da lige bekræftet, at denne serie udkom hver 14 dag.

   

Ja, Frank Frazetta er også en kunstner jeg sætter højt. Men der er virkelig så mange. Men måske kan vi så "småningom" komme igennem nogle stykker. Også danske.
Enkelte billeder af denne kunstner er tidligere bragt. Men som så mange andre af de store kanoner, så findes der flere kunstbogsudgivelser, kalendere, plakater m.m. hvis man ønsker at mætte sig i disse lækkerier.

Her vedhæftet endnu en Burroughs ting: Guliver Of Mars udgivet af Ace Books.


Og fra tegeneseriens guldalder: Buck Rogers der optræder i tegneseriebladet Famous Funnies.
Ligeledes billede af en kvinde der i tidernes morgen godt kunne forsvare sig. Skubber manden til side: Det her klarer jeg. Titlen er: Cornered.


   

Lancer Books introducerede Robert E. Howard's romaner om Conan i pocket bog format. Her tror jeg at Frank Frazetta's forsider hjalp med salget. Prøve på Barbarian og Chained. Uhyggeligt spændende. Siden hen kom både tegneserier og film på markedet.

   

Popular Library introducerede også et par bøger om Jongar med Frazetta forsider. Her vedhæftet: Jongar Fights Back & Return Of Jongar. Blev udgivet af Popular Library sidst i 60erne eller først i 70erne.

   

Ja, jeg kunne blive ved. Men lad mig afslutte med forside til Warren magasinet Eerie # 2 hvor Frazetta leverer The Sorcerer som forside. Egentlig burde dette magasin være # 1, men der er tilsyneladende udgivet noget sort hvidt materiale tidligere. Nogle gange er den amerikanske tankegang svær at forstå. Men dette # 2 er fra 1966


24. januar 2015.

Hej!

Det går ikke så stærkt i øjeblikket med sorterings- og registreringsarbejdet, idet jeg har fået besøg på værelset.
Men i mit forsøg med at genskabe tabte informationer fra før det totale computernedbrud, så faldt jeg lige over 2 DVD baseret på H Rider Haggard.
D.v.s det er nok meget frit efter. Men jeg erindrer da, at da jeg så filmene i biografen, så blev jeg godt underholdt. Men jeg koncentrerede mig nok heller ikke så meget på Rider Haggard's forfatterskab som udgangspunkt. Det kunne ellers godt ligne mig, men ikke konsekvent. Så jeg slugte både suppegryden og andre floskler. Og så kunne jeg vel også godt nyde Sharon Stone. Ligesom Deborah Kerr.
Nuvel. De DVDere jeg fandt har jeg endnu ikke fået set. Men som sagt har jeg set filmene i biografen. Men jeg kan se, at jeg har anskaffet mig disse film til en pris af 25,00 Kr pr stk. Det kan man vidst ikke få en biografbillet til i dag og så vidt jeg husker heller ikke dengang midt i 80erne. Men i dag kan du vel knap få en iskage til den pris.
Anyway, nu hvor de er registreret, så kan jeg blot finde dem frem og putte dem i afspilleren når jeg på et tidspunkt ønsker endnu en tur til Afrika. Og jeg bestemmer selv eventuelle pauser.

King Solomon's Mines ( Kong Salomon's Miner) fra 1985
Allan Quatermain And The Lost City Of Gold (Allan Quatermain Og Jagten På Den Gyldne By) fra 1986

     


Men så fandt jeg også DVD med Ray Bradbury's The Illustrated Man fra 1969. Dansk: Den Illustrerede Mand  med Rod Steiger som den illustrerede mand. Også af dansk filmprogram, samt den første udgave på amerikansk i Bantam Books.
Endvidere medvirker Claire Bloom i de gennemgående 3 historier som det blev til fra udvælgelsen: The Veldt, The Long Rain & The Last Night Of The World.

   

Ifølge det oplyste blev Ray Bradbury ikke taget med på råd og anmelderne var ikke videre nådige med instruktøren Jack Smight og hans forsøg med at frembringe Ray Bradbury's magi.
Erindrer stadig Sveriges TV der i 1983 frembragte deres bud på en af historierne: "The Veldt" som på svensk hed "Savannen" med Bibi Andersson og Erland Josephson og som efterlod mig med dyb, dyb beundring af deres filmatisering. Jeg skulle stadig have en tape optagelse af denne udsendelse. Men tror nok jeg tidligere har nævnt dette.

Jeg har også i dagens anledning lånt et billede af Planetbøgerne # 1 der indeholder nogle af historierne i Den Illustrered Mand. Resten af denne bogs noveller har man på snedigste vis udgivet som Planetbøgerne # 7 med titlen Den Yderste Nat. Men det er vel ikke så svært, idet Den illustrerede Mand er en samling noveller bundet sammen af historien om Den Illustrerede Mand.

        

Kan blot nævne, at da jeg mødte disse nye science fiction bøger / magasiner i den lokale kiosk så måtte jeg læse! Tidligere så koncentrerede jeg mig mest om Ark's Forlag og deres kiosklitteratur. Nu var der pludselig lidt mere til læselysten. Og det var virkelig noget nyskabende. Nøjagtig som man anførte i bagsidenoterne. Og tænk at som # 2 i Fremtidsromanen blev vi præsenteret for vor egen Ray Bradbury: Niels E. Nielsen. Jeg var dybt fascineret. Også på de slutninger der mange gange var på en novelle som måske ikke umiddelbart forekom relevant, f.eks: Den næste dag regnede det. Eller: Den næste dag blev raketten solgt som gammelt jern. Mener også at de dage blev de hårdkogte krimier også velsignet med spektakulære slutninger: "Fluen kravlede hen over hans døde øje da kroppen var holdt op med at sitre". O.K. måske er det hukommeren der fantaserer lidt grundet tidens tand. Men James Hadley Chase og Mickey Spillane kunne godt være en der har skrevet dette. Når jeg en dag får genopfrisket tingene, så finder jeg vel ud af hvor meget jeg er på vildspor..
Har tidligere nævnt, at italienske science fiction magasiner leverede forsider til Skrifola's udgivelser. Specielt Kurt Kaiser (C. Caesar) som tidligere nævnt. Lejlighedsvis blev et magasin forsynet med lidt illustrationer af Carlo Jacono, der også nogle gange leverede forsider bl.a. til The Forbidden Planet (Dansk: Rumskib "Bellerphon" Svarer Ikke) vidst udgivet som # 16 i Fremtidsromanen.
For sjov skyld vedhæfter jeg scan af den italienske forside der blev brugt som # 1 i Planet Bøgerne. Og det kan bemærkes, at forsiden oprindelig ikke er brugt som illustration for Ray Bradbury. Jeg kan til gengæld fortælle, at Kurt Kaiser har ladet sig inspirere af Ed Emsh(viller) og hans forside til et nummer af det amerikanske magasin Galaxy.





26. januar 2015.

Hej!

Så fik jeg lige registreret nogle flere DVDere:

2 bind af "Swashbuckling Adventure" indeholdende 20 film på 4 DVD. Formoder, at filmene er fra Amerika og derfor kan være forkortede. Specielt når nogle af filmene er af italiensk oprindelse. Men det er en broget buket med Herkules, Samson, Tarzan og jeg skal komme efter dig.... Og alle film er fra 1964 og før. Desværre har jeg ikke haft tid til at gennemse dem endnu - men det kommer vel. Men der er også The Scarlet Pimpernel med Leslie Howard. Men når jeg ellers får gravet nogle europæiske titler frem, så er der sikkert flere jeg kender fra biografen.
Men angående DVD titlen for disse frembringelser, så skulle det vidst indikere film fyldt med eventyr og spænding, gerne i en bestemt periodes kostymer. Javel.



Så fandt jeg ligeles Fritz Lang's film Det Indiske Gravmæle fra 1959. Men det drejer sig faktisk om 2 film: Der Tiger Von Escnapur og Das Indische Grabmal. Jeg fik ikke set filmene i biografen. Men på den tid mener jeg, at biograferne ikke rigtig vidste hvordan de skulle håndtere det der senere blev kaldt helaftensfilm. Men husker da, at tilsyneladende fandt man ud af det, for jeg så da De Elendige med Jean Gabin i fuldt længde og ligeledes Greven Af Monte Cristo med Jean Marais også i ét hug. Og mon ikke De Elendige blev vist i Alexandre biografen og Greven i Istedgades Bio. Hed biografen Casino? Tror det nok.

   
Men Palladium Bio var lidt mere konservativ: De ville tilsyneladende kun køre med faste tider og der skulle også være plads til at Per Frost kom op af gulvet og spillede lidt på sit kinoorgel. Har kendskab til at nogle udlejningsselskaber blev bedt om at klippe i en film hvis den var lidt for lang til de faste tider. Og hvis man altså ønskede den vist i deres biograf.
Men jeg fik ikke set Det Indiske Gravmæle i biografen. Men ellers er mit kendskab til Fritz Lang primært fra filmen om Dr. Mabuse. Men har dog senere stiftet bekendskab med både Metropolis og M og nogle af de film der blev produceret i Amerika, bl.a. Kvinden I Vinduet.

Ligeledes billede af Debra Paget som Sheeva danserinde der også bliver forelsket i arkitekten Paul Hubschmid. Har også de danske filmprogrammer et eller andet sted. Blev vidst kaldt Det Indiske Gravmæle del 1 og 2 ved premieren i Danmark. Debra Paget blev hidkaldt fra Hollywood. Eller måske kom hun selv. Fra sidst i 50erne og frem kom mange skuespillere på gæsteoptræden i Europa. Her var arbejde at få og mange skovlede faktisk penge ind. Nu nævnte jeg Debra Paget. Men også Rhonda Fleming, Lex Barker, Steve Reeves, Gordon Scott og Clint Eastwood dukkede op. Ja, listen er lang. Men også musikere fandt det umagen værd at gæste Europa. Skyldtes sikkert heksejagterne under senator McCarthy og andre gebrækkeligheder. Men Europa sagde VELKOMMEN. Og mange valgte at blive.

   

Så fandt jeg også The Far Pavillions som var serie der oprindelig blev vist i DR - den gang man lejlighedsvis gerne ville glæde seerne og ikke var slet så fokuseret på at bruge penge på byggeri og andre tosserier med drinks ad libitum. Denne serie er fra 1984 og var vidst HBO's første mini serie der så vidt jeg erindrer blev vist i 6 afsnit under titlen Fjerne Tinder. En dejlig historie om forbudt kærlighed fra1800 tallets britiske koloni Indien. En britisk kavaleri officer skal eskortere en indisk prinsesse til arrangeret ægteskab med despotisk hersker. Tænk, det lyder som noget der godt kunne finde sted i disse dage og timer. Men vi får hele paletten: Kampe, forræderi og intriger. Og kærlighed og ære. Men så vidt jeg husker ender det godt. For det unge par altså. Ja, det er også et gensyn der venter.
Scan af indkøbte DVD der sikkert ikke er udsendt på dansk.


15. februar 2015.


Selv om vi har passeret fredag den 13 og selv om vi forhåbentlig stadig er i live, så iler jeg lige med forsinket hilsen. Jeg fandt først lige nu mit DVD boxed set af filmene, hjemtaget fra Korea år tilbage til små penge. O.k. filmene er lige lovlig meget suppekogeri på de samme knogler, men jeg følte alligevel for at anskaffe mig denne samling. Om jeg også ville gøre det i dag er så en anden historie. Men det var et rent discount køb hvor man fra producenten anfører at det er "Perfect Collection". Men jeg fik her film # 1 til # 7 samt de 2 ekstra film som man åbenbart følte at man også lige måtte have med: Titlerne "Jason" - (Evil gets an upgrade). Samt som det ofte er tilfældet når Hollywood går amok: Et møde mellem 2 filmfigurer der har fået kasseapparatet til at spille velfornøjet, her: Jason der møder Freddy Krueger fra "A Nightmare On Elm Street". Titel er selvfølgelig "Freddy vs Jason". Men dette boxed set har som extra alle 9 USA DVD omslag som kan bruges hvis man føler for at lægge DVDerne i almindelig æske og ikke som det er tilfældet her i plastic lomme. Så en form for luxus udgave.

   




Samt lille reklame for denne uheldige dag. Erindrer dog ikke noget specielt uheldigt forgangne fredag.
Det blev vidst til 12 splatter film i et franchise program der også omhandlede tv serier, romaner, tegneserier og hvad véd jeg. Men handlingen er jo at Jason Voorhees drukner som dreng i Camp Crystal Lake grundet sløseri fra medarbejderes side.

Jeg tror vi tidligere har talt om at dette suppekogeri hvor det er de færreste der formår at bibringe med noget væsentlig nyt og det ender ofte med noget pinligt. Med mindre du er hard-core fan. Jeg prøver at granske hvad der eventuelt skal til for at det vil lykkes. For det er jo set uden at jeg her vil begynde at remse op. Men kan dog lige nævne Olsen Banden der vidst formåede at holde dampen oppe gennem alle 10 eller var det 11 film.
Generelt bør man nok stoppe efter 2. film med mindre man er i stand til at finde formlen på succes. Men ingen filosofering nu og her.

Men jeg faldt også lige over et andet boxed set med det H.R. Giger skabte monster der fik kult status: Alien . Hvor den første film i denne science fiction / horror serie havde undertitlen Den Ottende Passager. Sigourney Weaver klarer som sej kvinde ærterne både i 1. og 2. film. Men kasseapparatet råbte på mere og til trods for skift af instruktører og en plydset Sigourney Weaver som det nye, så var det stadig at man ikke var sluppet af med disse sejlivede monstre, men at kampen fortsætter. Og selv om vor heltinde bliver invaderet af disse uhyrer i film # 3 så lykkedes det at genoplive hende så hun også kan fortsætte i film # 4: Genopstandelsen. Men så heller ikke mere (indtil videre). Men det bemærkes dog, at der er gået ca 6 år mellem hver ny film. Scan af boxed set med de 4 alien film til almindelig skræk med Giger's supermonster.


Jeg var lidt længe om at observere den første film, men finder både # 1 & 2 værdige til kult status. Og et eller andet sted gemmer sig også bog om H.R. Gigers uhyre og vejen til stjernerne.
Erindrer ligeledes at jeg var i London for ca. 15 år siden og købte T-shirt til min søn hvor uhyreyngel var påklistret på vej ud af kroppen med blod og tænder. Nøjagtig som i filmen. Virkelig en super ting at hjemtage som souvenir. Den vakte vidst vild jubel.

21. februar 2015

Selv om det ikke går så stærkt i øjeblikket, så er jeg i gang med atter at registrere tabt data. I første omgang koncentrerer jeg mig mest om film.
Derfor kan jeg nu præsentere Walt Disney's Sværdet Og Rosen. På originalsprog: The Sword And The Rose fra 1953 med Glynis Johns og Richard Todd som vi også finder i anden Disney film som er fundet. Nemlig om Robin Hood. Og så kan jeg også nævne James Robertson Justice - en skuespiller som det altid er en fornøjelse at møde.
Erindrer at jeg så filmen i Palads Biografen i sin tid.
Jeg har tidligere nævnt, at jeg ikke fatter hvorfor de fleste af de gamle Disney spillefilm ikke er kommet på markedet eller er næsten umulige at opdrive. Det viste scan af filmen har jeg erhvervet fra Korea hvor den stadig kan fås. Så også på nettet for nylig, at den nu også kan fås i Spanien vel også med originalt lydspor. Men titlen og omslaget er helt spansk.
Og et eller andet sted gemmer sig også mit danske tegneseriehæfte som kom enten som Anders And solohæfte eller bare som almindeligt hæfte.
     

Men midt i det hele så kan jeg i det mindste glæde mig over at En Verdensomsejling Under Havet omsider kom på DVD og ovenikøbet til fornuftige penge. Ja, jeg regner den stadig for at være et mesterværk. Den finder jeg nok også snart. Men den har nu været på markedet i nogle år.

Men den anden Disney film jeg fandt er som sagt om Robin Hood: The Story Of Robin Hood. Eller som den korrekt hedder: "The Story Of Robin Hood And His Merrie Men" fra 1952. På dansk: "Robin Hood Og Hans Lystige Svende". Som sagt også med Richard Todd. Her som Robin Hood. Yderligere har vi bl.a. Joan Rice og Peter Finch.
Scan vedhæftet. Denne film så jeg også i Palads biografen i sin tid.

Filmen mener jeg at jeg har anskaffet mig fra USA. Men den er nu ikke sådan at få fat på. Men ved gensynet med coveret, så fik jeg måske noget af forklaringen: Man skal åbenbart være medlem af Disney's Klub. Men jeg mener ikke at de 2 omtalte film kan fås herhjemme. Hverken hvis du medlem af en Disney Klub eller andet.
Sandelig et mysterium.

Nå, men så fandt jeg også lige endnu en mumie film. Der er noget ved Ægypten og dens stadig uløste gåder. Både pyramiderne og mumierne. I hvert fald har vi set den ene film efter den anden mestendels udi gys og gru. Nogle af de sidste er vel mumie-filmene med Brendan Fraser i 3 af slagsen og som vi også så optræde i Rejsen Til Jordens Indre fra 2008.
Men her har vi en charmerende mumie som nok er King Tut i "The Curse Of King Tut's Tomb" fra 2006. Og da jeg også roder rundt blandt tegnere og andet godtfolk, så viser jeg lige italienske Carlo Jacono og et af hans saftige omslag til Vampirissimo. Vi har tidligere nævnt denne tegner der også blev brugt i Skrifola's billigbøger: Science fiction og krimi. Mest krimi.

     
Og så kan jeg ikke lade være med at afslutte med 2 forsider til amerikanske Pulps: "Terror Tales". Det har også noget med mumier at gøre. Igen kvinder i yderste nød og hvor helten tilsyneladende lader vente på sig. Håber de klarer det inden de bliver pakket helt ind. Første hæfte er fra marts 1939 og det sidste fra marts 1940.

   

Hav en fortsat god week end.
mvh
Per